Det endocannabinoide system - eller forkortet ECS - er ansvarlig for at regulere balancen i vores krops immunforsvar, kommunikationen mellem cellerne, metabolisme, hukommelse, søvn, appetit, fordøjelse, sult, humør, immunfunktion, reproduktion og frugtbarhed, fornøjelse og belønning, smerte og temperaturregulering.
På trods af den store rolle, som dette system har i menneskekroppen, var det indtil midten af 1990'erne en ukendt del af menneskekroppens funktioner.
Systemet er opkaldt efter den plante, der inspirerede dets opdagelse. Det endocannabinoide system er vigtigt for din generelle sundhed og ligevægt i kroppen, men dets betydning er først for nylig blevet fuldt forstået af det medicinske samfund. Det er gennem dette system, at de naturligt forekommende cannabinoider fra CBD olie interagerer med vores kroppe og udløser sine mange gavnlige virkninger. Med potentialet til at påvirke den måde, vores krop fungerer på, er et sundt endocannabinoid system afgørende, og det er altafgørende, at vi forstår, hvordan vi opretholder dette system.
Det endocannabinoide system består af flere integrerede mekanismer:
- Enzymer, der har ansvar for at skabe og ødelægge cannabinoider
- Receptorsteder på celler, der kan modtage cannabinoider
- Endocannabinoider selv (cannabinoid-lignende forbindelser, der bliver produceret naturligt i menneskekroppen)
- Disse mekanismer er overvejende ansvarlige for kommunikationen i kroppen, der bedst kan regulere de forskellige biologiske reaktioner.
Et af de primære spørgsmål, der blev rejst i tidlige studier, var, hvorvidt kroppen producerer sine egne naturlige ækvivalenter til de tidligere opdagede forbindelser kaldet phytocannabinoider, som THC og CBD, der kan findes i cannabisplanten. Svaret viste sig at være positivt - i form af endocannabinoiderne anandamid og 2-AG - som fungerer tilsvarende i forhold til THC og CBD. Efter man fandt ud af, at vi mennesker producerer vores egne cannabinoider, blev døren til at forstå deres formål åbnet.
Endocannabinoider som svar
Endocannabinoider produceres som en reaktion på et behov inden for det større fysiologiske system og skal i vid udstrækning forstås som, at blive anvendt til kroppens regulerende funktioner. Ved at anvende presynaptiske celler, styrer de kommunikationssignalernes volumen. Det er på denne måde, at endocannabinoider har kontrollen og påvirker selve varigheden og intensiteten af de fysiologiske processer i menneskekroppen.
Det skal dog bemærkes, at selvom det endocannabinoide system er forbundet med en række vigtige processer og er koncentreret i hjernen, nervesystemet og de reproduktive organer, påvirker det ikke hjerte- og lungefunktionen. Dette er en af hovedårsagerne til, at dødelige overdoser af cannabinoider ikke forekommer.
Hvordan virker det endocannabinoide system?
Når der er afvigelser fra homeøstase i kroppens funktioner, aktiveres det endocannabinoide system og begynder at reagere tilsvarende ved at syntetisere endocannabinoider, der virker som neurotransmittere.
Når kroppen skaber neurotransmittere til det endocannabinoide system, bliver de hentet af specialiserede cannabinoidreceptorer, som sidder på overfladen af cellerne. Disse receptorer findes i en bred vifte af fysiologiske regioner, såsom i:
- Immunsystemet
- Organer og kirtler
- Bindevæv
- Hjernen (mest signifikant)
Ligesom en specifik nøgle passer ind i en specifik lås, interagerer endocannabinoiderne med disse receptorer og sender information om ændrede tilstande. Dette gør de for at starte ”et svar” med det formål at hjælpe kroppen med at opnå homeøstase eller ligevægt inden i kroppen på trods af udefrakommende påvirkninger.
Det endocannabinoide systems receptorer omfatter CB1- og CB2-receptorvarianter, som reagerer forskelligt på forskellige cannabinoider. CB1-receptorerne er mest udbredte i centralnervesystemet og er forbundet med følgende fordele:
- Reducering af stress og angst
- Øget appetit
- Mindsket kvalme
- Balancering af immunforsvaret
- Hæmning af tumorer
CB2-receptorer findes hovedsageligt på celler i immunforsvaret og dominerer bekæmpelse af inflammationer og beskadigelser af væv. Nogle celler kan endda indeholde begge typer receptorer, der hver er ansvarlige for forskellige funktioner.
Der findes to store endocannabinoider - 2-arachidonoylglycerol (2-AG) og anandamid (AEA).
2-AG betragtes som en fuld agonist af både CB1- og CB2-receptorer. Dette betyder, at det binder sig til og passer godt ind i begge receptorer for at aktivere dem til at stimulere et fysiologisk respons.
Anandamid betragtes som en delvis agonist af begge receptorer, fordi selvom det binder sammen med og aktiverer receptorerne, passer det ikke så godt sammen med dem og udløser derfor ikke en ligeså kraftigt fysiologisk respons (Parcher, Batkai & Kunos, 2006) .
Når den funktion, der er afvigende fra homeøstasen, vender tilbage til ligevægten, og endocannabinoiderne ikke længere er nødvendige, bryder det tredje stykke af systemet - de metaboliske enzymer - ned og nedbryder dem.
Fedtsyreamidhydrolase (FAAH) nedbryder anandamid, og monoacylglycerol lipase (MAGL) nedbryder 2-AG. Ved at nedbryde endocannabinoiderne afbryder det endocannabinoide system de molekylære signaler og afslutter den fysiologiske aktivitet, det har stimuleret.
Hvordan påvirker det endocannabinoide system dit helbred?
Siden opdagelsen af det endocannabinoide system har forskere arbejdet for yderligere at forstå, hvordan det endocannabinoide system blandt andet kan anvendes til:
- At reducere smerte
- At bekæmpe kræft
- Forebygge neurodegenerative sygdomme
- Fremme generel sundhed
Samlet set viser forskning, at det endocannabinoide system hjælper med at sikre, at kroppens immun- og centralnervesystemer fungerer optimalt. At finde måder, hvorpå man kan modulere det endocannabinoide systems aktivitet på, åbner veje til at forstå et utrolig forskelligt sæt kroniske sygdomme og lidelser (Pacher og Kunos, 2013).
Eksempelvis findes der beviser på, at stimulering af cannabinoidreceptorer kan hjælpe med at slette gamle traumatiske minder og øge kliniske fordele i aldersrelaterede sygdomme forbundet med hjerneinflammation (Ruehle et al., 2012) (Marchalant et al., 2008). Denne liste indeholder også alvorlige tilstande og sygdomme som Parkinsons, multipel sklerose og kræft.
Hukommelse
Der er også tegn på, at det endocannabinoide system kan hjælpe med at slette gamle minder (Ruehle et al., 2012). Udryddelsen af traumatiske minder er vigtig for især PTSD patienter og i adfærdsændring for dem med kronisk angst. Ved at lade patienter glemme smertefulde minder, kan de nulstille deres stress- og angstresponser på visse oplevelser og erstatte dem med en mere positiv reaktion.
Appetit & Vægt
Cannabis er kendt for at øge appetitten. Men fordi endocannabinoider anvendes internt til appetitkontrol, kan inverse agonister til CB1-receptoren bruges til at bekæmpe fedme ved at hindre kroppens ønske om mad (Pagotto et al., 2005). Det modsatte kan opnås ved at stimulere appetitten hos dem, der lider af sygdomme, hvor de hurtigt taber vægt. På denne måde give det dem mulighed for at gå op i vægt (Kogan og Mechoulam, 2007).
Endelig regulerer endocannabinoider også stofskiftet og hjælper med at kontrollere overførsel af energi gennem celler, hvilket sikrer optimal brug af den mad, vi spiser.
Angst
I dag er det en fælles virkelighed, at den naturlige cyklus af angst og fysiske reaktioner ikke altid kan kontrolleres på grund af konstant eksponering for stressfaktorer. Fordi cannabinoider påvirker kroppens glandulære reaktion på stress og kan regulere vores reaktioner, kan det endocannabinoide system kontrollere den måde, hvorpå moderne mennesker behandler langsigtet stress og andre vedvarende angstudløsere (Akirav).
Immunfunktion og inflammation
Endvidere fremmer endocannabinoider også en balanceret immunfunktion, der sørger for overordnet velvære. Den rolle, de spiller i homeøstase forhindrer "spontan aktivering af immuncellefunktionen", som hjælper med at forebygge inflammation og muligvis endda hæmningen af neurologiske sygdomme (Pandey et al., 2009).
Hvordan virker cannabinoider fra CBD olie med det endocannabinoide system?
Som forskere lærer mere om det endocannabinoide system, undersøger de også den potentielle rolle cannabis-afledte cannabinoider som THC, cannabidiol (CBD), cannabinol (CBN) og andre kan spille for at understøtte systemet.
Cannabinoider efterligner endocannabinoiders adfærd og interagerer med cannabinoidreceptorer for at øge funktionen af det endocannabinoide system. Da cannabinoiderne interagerer med cannabinoidreceptorerne, stimulerer de forskellige fysiologiske reaktioner.
THC, den velkendte psykoaktive forbindelse, der findes i medicinsk marihuana, aktiverer receptorer for at fremkalde en kemisk respons. Det betragtes som en agonist af både CB1- og CB2-receptorer, fordi den bindes direkte til receptoren og aktiverer dem. THC har tendens til at favorisere CB1-receptorer, fordi disse passer godt sammen, og derfor er i stand til at stimulere en stærk fysiologisk reaktion.
Når THC reagerer med CB1-receptorer, er det det, der forårsager den velkendte "høje" følelse fra marihuana. THC aktiverer også CB2-receptorer direkte, men betragtes som en delvis agonist, og fremkalder derfor ikke et lige så stærkt fysiologisk respons.
CBD forårsager kemiske ændringer ved at blokere receptorer. Det har en tendens til at have lav affinitet for både CB1- og CB2-receptorer, og virker i stedet som en indirekte antagonist for agonister. Dette betyder, at CBD sidder ufuldstændigt inde i receptoren og kan ikke aktivere dem, men forhindrer andre kemiske budbringere som THC fra at binde til dem.
Da vi konstant fortsætter med at lære mere om det endocannabinoide system, vil vi også lære om selve potentialet for omfanget af de aktive stoffer fra cannabis (som THC, CBD og CBN), der kan anvendes til behandling af flere forskellige sygdomme.
Hvorfor skal jeg tilføje cannabinoider fra CBD olie til min krop?
En teori, der handler om, hvordan det endocannabinoide system vedrører vores overordnede sundhed, kaldes det foreslåede endocannabinoid-mangelsyndrom, eller CECD. For nogle mennesker genererer kroppen ikke nok endocannabinoider (Smith og Wagner, 2014). Dette koncept, oprindeligt foreslået af forsker E.B. Russo i 2004 taler yderligere om, at manglen kunne være årsagen til mange autoimmune lidelser, herunder migræne, fibromyalgi og IBS (Russo, 2004).
Ved regulering af det endocannabinoide system (Kaur, Ambwani & Singh, 2016) kunne flere sygdomme og betingelser eventuelt behandles, herunder:
- Smerte
- Betændelse
- Multipel sklerose
- • Anoreksi
- Epilepsi
- Kræft
- Grøn stær
- Overvægt
- Skizofreni
- Hjertesygdomme
- Parkinsons sygdom
- Huntingtons sygdom
- Alzheimers
- Tourettes
En af de største hindringer, for accepten og brugen af cannabis og dets aktive cannabinoider i medicin, er problemet med misbrug og dets psykoaktive effekter. Dette problem opstår dog imidlertid ikke i en række mulige tilgange til reguleringen af det endocannabinoide system:
- Når der anvendes en antagonist til CB1-receptoren
- Når produktion eller transport af endocannabinoider ændres
- Når en ikke-psykoaktiv agonist til CB2-receptoren, som CBD, anvendes til behandling af blandt andet ovenstående sygdomme (Pacher og Kunos, 2013).
Phytocannabinoider, som THC fra cannabis eller den koncentrerede CBD i hamp, har naturligvis indflydelse på det endocannabinoide system. Det har imidlertid også vist sig, at ikke-psykoaktive phytocannabinoider fra andre planter og endda andre forbindelser som terpener og flavonoider afhentes af receptorer i vores endocannabinoide system.
Fordi små doser phytocannabinoider kan tilskynde kroppen til at skabe mere naturligt forekommende endocannabinoider, kan det være muligt at styrke følsomheden hos vores krops systemer med regelmæssige cannabinoidtilskud.
Samlet set skal der stadig laves betydelig forskning for bedre at forstå effekten af det endocannabinoide system på vores overordnede helbred, og hvordan supplering til vores naturlige endocannabinoidproduktion med plantebaserede cannabinoider kan spille en betydelig terapeutisk rolle i vores helbred. Men omfattende tidlige studier viser stort potentiale for at bruge dette vitale system til gavn for patienters sundhed.
Vi fandt denne video, som visualiserer det endocannabinoide system og kan være til gavn for din forståelse af betydningen af dette system.
Kilder brugt til denne artikel:
Akirav, I. (n.d.) Role of the endocannabinoid system in anxiety and stress-related disorders. Intech Open. Retrieved from http://cdn.intechopen.com/pdfs/17314/InTech-Role_of_the_endocannabinoid_system_in_anxiety_and_stress_related_disorders.pdf
Alger, B. E. (2013). Getting High on the Endocannabinoid System. Cerebrum: The Dana Forum on Brain Science, 2013, 14. Retrieved from https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3997295
Gaoni, Y., and Mechoulam, R. (1964). Isolation, Structure, and Partial Synthesis of an Active Constituent of Hashish. Journal of the American Chemical Society, 86(8), 1646-47. Retrieved from http://pubs.acs.org/doi/abs/10.1021/ja01062a046.
Gertsch, J., Pertwee, R. G., & Di Marzo, V. (2010). Phytocannabinoids beyond the Cannabis plant – do they exist? British Journal of Pharmacology, 160(3), 523–529. Retrieved from http://doi.org/10.1111/j.1476-5381.2010.00745.x
Kaur, R., Ambwani, S.R., Singh, S. (2016). Endocannabinoid system: A multi-facet therapeutic target. Current Clinical Pharmacology, 11(2), 110-7. Retrieved from http://www.eurekaselect.com/141330/article.
Kogan, N. M., & Mechoulam, R. (2007). Cannabinoids in health and disease. Dialogues in Clinical Neuroscience, 9(4), 413–430. Retrieved from https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3202504.
Lee, M. (2012). The Discovery of the endocannabinoid system. Retrieved from http://www.beyondthc.com/wp-content/uploads/2012/07/eCBSystemLee.pdf
Mandal, A. (2014, June 14). Phytocannabinoids. News Medical. Retrieved from http://www.news-medical.net/health/Phytocannabinoids.aspx.
Marchalant, Y., Cerbai, F., Brothers, H.M., & Wenk, G.L. (2008). Cannabinoid receptor stimulation is anti-inflammatory and improves memory in old rats. Neurobiology of Aging, 29(12), 1894–1901. Retrieved from https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2586121.
Mechoulam, R., and Hanus, L (2000, November). A historical overview of chemical research on cannabinoids. Chemistry and Physics of Lipids, 108(1-2), 1-13. Retrieved from http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0009308400001845.
National Cancer Institute. (2016). Cannabis and cannabinoids. Retrieved from http://www.cancer.gov/about-cancer/treatment/cam/hp/cannabis-pdq#section/_11
Pacher, P., Batkai, S., & Kunos, G. (2006). The Endocannabinoid System as an Emerging Target of Pharmacotherapy. Pharmacological Reviews, 58(3), 389–462. http://doi.org/10.1124/pr.58.3.2. Retrieved from https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2241751.
Pacher, P., & Kunos, G. (2013). Modulating the endocannabinoid system in human health and disease: successes and failures. The FEBS Journal, 280(9), 1918–1943. Retrieved from http://doi.org/10.1111/febs.12260.
Pagotto, U., Vicennati, V., & Pasquali, R. (2005). The endocannabinoid system and the treatment of obesity. Annals of Medicine. 37(4):270-5. Retrieved from http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/16019725.
Pandey, R., Mousawy, K., Nagarkatti, M., & Nagarkatti, P. (2009). Endocannabinoids and immune regulation. Pharmacological Research : The Official Journal of the Italian Pharmacological Society, 60(2), 85–92. Retrieved from http://doi.org/10.1016/j.phrs.2009.03.019.
Pertwee, R.G. (2006). Cannabinoid pharmacology: the first 66 years. British Journal of Pharmacology, 147(Suppl 1), S163-S171. Retrieved from https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC1760722.
Ruehle, S., Rey, A. A., Remmers, F., & Lutz, B. (2012). The endocannabinoid system in anxiety, fear memory and habituation. Journal of Psychopharmacology (Oxford, England), 26(1), 23–39. Retrieved from http://doi.org/10.1177/0269881111408958.
Smith, S. & Wagner, M. (2014) Clinical endocannabinoid deficiency (CECD) revisited: can this concept explain the therapeutic benefits of cannabis in migraine, fibromyalgia, irritable bowel syndrome and other treatment-resistant conditions. Neuro Endocrinol Letters. 35(3):198-201. Retrieved from http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24977967.
Wood, T.B., Spivey, W.T.N., and Easterfield, T.H. (1896). XL. – Charas. The resin of Indian hemp. Journal of the Chemical Society, Transactions, 69, 539-546. Retrieved from http://pubs.rsc.org/en/content/articlelanding/1896/ct/ct8966900539#!divAbstract.
Denne artikel er oprindelig skrevet på engelsk af en ekstern skribent med speciale i CBD, hamp og cannabis studier og forskning. Enhver mening, holdning eller anbefaling udtrykt i artiklen er alene forfatterens egen og ikke et udtryk for Formula Swiss AG eller dennes ansattes. Vi ønsker ikke at anprise eller udtrykke påstande om vores produkter og henviser til vores ansvarsfraskrivelse for yderligere informationer.