En EU-medlemsstat må ikke forbyde markedsføring af cannabidiol (CBD), der er lovligt fremstillet i en anden medlemsstat, når det er udvundet af Cannabis sativa-planten i sin helhed

2023-08-18T11:00:15Z
Den Europæiske Unions flag

Den Europæiske Unions Domstol i Luxembourg har i dag udsendt pressemeddelelse nr. 141/20 om dommen i den franske retssag C-663/18.

Den pågældende retssag handler om to franske direktører for et selskab, der distribuerede CBD-vapeolie til elektroniske cigaretter i Frankrig. CBD'en blev produceret i Tjekkiet af lovlige hampplanter og udvundet af hele plantebiomassen, herunder cannabisblade og -blomster.

I's dom fastslår Domstolen, at EU-retten, navnlig bestemmelserne om fri bevægelighed for varer mellem EU's medlemsstater (som omfatter Norge og Schweiz), er til hinder for national lovgivning som den omtvistede.

Domstolen bemærker, at bestemmelserne om fri bevægelighed for varer inden for Den Europæiske Union (artikel 34 og 36 TEUF) finder anvendelse, da det i hovedsagen omhandlede CBD ikke kan anses for at være et "narkotisk stof".

Domstolen bemærker, at EU-retten for at definere begreberne "narkotika" eller "narkotisk stof" bl.a. henviser til to FN-konventioner: konventionen om psykotrope stoffer og den fælles konvention om narkotiske stoffer. CBD er imidlertid ikke nævnt i førstnævnte konvention, og selv om det er korrekt, at en bogstavelig fortolkning af sidstnævnte konvention kan føre til, at det kan klassificeres som et narkotika, for så vidt som det er et cannabisekstrakt, ville en sådan fortolkning være i strid med den generelle ånd i denne konvention og med dens formål om at beskytte "menneskehedens sundhed og velfærd". Domstolen bemærker, at det omtvistede CBD ifølge den nuværende videnskabelige viden, som det er nødvendigt at tage hensyn til, i modsætning til tetrahydrocannabinol (almindeligvis kaldet THC), en anden cannabinoid fra hamp, ikke synes at have nogen psykotropisk virkning eller nogen skadelig virkning på menneskers sundhed.

Derpå fastslår Domstolen, at bestemmelserne om varers frie bevægelighed er til hinder for en lokal lovgivning. Forbuddet mod markedsføring af CBD udgør en foranstaltning med tilsvarende virkning som kvantitative importrestriktioner, der er forbudt i henhold til artikel 34 TEUF. Domstolen minder dog om, at denne lovgivning kan være begrundet i et af de i artikel 36 TEUF fastsatte hensyn til almenhedens interesse, såsom det mål om beskyttelse af folkesundheden, som Den Franske Republik har påberåbt sig, forudsat at denne lovgivning er egnet til at sikre opfyldelsen af dette mål og ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

Mens denne sidstnævnte vurdering skal foretages af den nationale ret, giver Domstolen to indsigelser i den forbindelse.

For det første bemærker den, at det ser ud til, at forbuddet mod markedsføring ikke ville berøre syntetisk CBD, som ville have de samme egenskaber som det omtvistede CBD, og som kunne anvendes som erstatning for sidstnævnte.

For det andet anerkender Domstolen, at Den Franske Republik faktisk ikke er forpligtet til at godtgøre, at CBD's farlige egenskaber er identiske med visse narkotiske stoffers egenskaber. Den nationale ret skal imidlertid vurdere de foreliggende videnskabelige data for at sikre sig, at den påståede reelle risiko for folkesundheden ikke synes at være baseret på rent hypotetiske betragtninger.

En afgørelse om at forbyde markedsføring af CBD, som faktisk udgør den mest restriktive hindring for handel med produkter, der lovligt fremstilles og markedsføres i andre medlemsstater, kan kun vedtages, hvis denne risiko forekommer tilstrækkeligt godtgjort.

De franske myndigheder kunne - naturligvis - ikke påvise nogen risiko for, at CBD udgør en risiko for folkesundheden, og tabte derfor sagen mod de to tidligere direktører for det franske selskab.

Denne domstolsafgørelse vil have præcedens i alle EU's medlemsstater.

Kilder:

Curia.europa.eu (pressemeddelelse og dommen i sin helhed på fransk).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 637/2008 og Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 (EUT L 347, s. 608); Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (EUT 2013 L 347, s. 671).

De Forenede Nationers konvention om psykotrope stoffer, 1971, indgået i Wien den 21. februar 1971 (United Nations Treaty Series, vol. 1019, nr. 14956).

De Forenede Nationers enkeltkonvention om narkotiske stoffer, 1961, indgået i New York den 30. marts 1961, som ændret ved protokollen fra 1972 (United Nations Treaty Series, vol. 520, nr. 7515).

Tilbage til blog

Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort.

Robin Roy Krigslund-Hansen

Robin Roy Krigslund-Hansen

About the author:

Robin Roy Krigslund-Hansen er kendt for sin omfattende viden og ekspertise inden for områderne CBD og hamp produktion. Med en karriere, der strækker sig over mere end et årti i cannabisindustrien, har han dedikeret sit liv til at forstå de indviklede aspekter af disse planter og deres potentielle fordele for menneskers sundhed og miljøet. Gennem årene har Robin utrætteligt arbejdet for at fremme fuld legalisering af hamp i Europa. Hans fascination af plantens alsidighed og potentiale for bæredygtig produktion førte ham til at forfølge en karriere inden for feltet.

Mere om Robin Roy Krigslund-Hansen

Relaterede indlæg