Marijuana, cannabis og hamp - hvad er forskellen?

Marijuana, cannabis og hamp - hvad er forskellen?

På grund af den enorme udvikling på cannabisekstrakt og isolat markedet ses mange hjemmesider, sociale medier og andre sider i øjeblikket, hvis omdrejningspunkt er dette marked, og dermed kommer der ukontrollerede falske informationer udbredt af personer, der ikke har studier bag sig eller bare vil skubbe til dagsordenen. Uanset årsagerne er problemet, at de falske og modstridende oplysninger efterlader forbrugerne forvirrede og tvivlsomme. Disse produkter har et stort medicinsk potentiale, men desværre findes der i grupper på de sociale medier en uendelig kamp om myter og rygter.

Forskellige holdninger

Mange mennesker forstår stadig ikke, at marihuana og hamp er de samme planter med samme slægt og arter, nemlig enten Cannabis sativa eller Cannabis indica.

Hamp er for nylig blevet defineret som genetiske stammer, der har et højt indhold af Cannabidiol (CBD), og marihuana er defineret, som de stammer der har et højt indhold af tetrahydrocannabidiol (THC). CBD og THC er de vigtigste cannabinoider (blandt mange), der findes i cannabis.

En anden forklaring, der adskiller vilkårene og produkterne er baseret på plantens del, og på hvordan den bruges. Udtrykket "hamp" er forbeholdt industriel / kommerciel brug af cannabisstænglen og frø til for eksempel tekstiler, fødevarer, papir, kropsplejeprodukter, vaskemidler, plast og byggematerialer, mens udtrykket "marihuana" anvendes til rekreative og medicinske formål, og disse produkter stammer fra blomsten og blade.

En tredje mulighed er at betragte hamp som en plante med et lavt indhold af cannabinoider og cannabis som en plante med et højt indhold af cannabinoider.

Det er klart, at disse perspektiver kan fremkalde modsætninger, fordi et materiale med høj CBD under én definition ville blive kaldt for hamp, og under et andet verdensbillede ville det samme blive kaldt for cannabis. På grund af dette er mange mennesker forvirret, og vi bør stoppe med at bruge de banale navne og i stedet bruge kemotype nomenklaturen fra den essentielle olieindustri. For eksempel er der talrige kemotyper af basilikumbaseret olie, de fleste af dem stammer fra samme familie og art Ocimum basilicum.Basilikum olie, der har et højt indhold af linalool kaldes Basil ct. linalool. Basilikum olie, der har et højt indhold af methyl chavicol, betegnes som Basil ct. methyl chavicol. Det bliver lettere, hvis vi bare taler om Cannabis ct. CBD eller Cannabis ct. THC. Dette understreger, at vi diskuterer den samme plante men forskellige stammer, der producerer forskellige cannabinoider, når den ekstraheres og vil derfor føre til meget mindre forvirring. Dette bringer os til forskellen mellem CBD og THC. Mens begge er meget vigtige cannabinoider, har de meget forskellige observerbare virkninger i menneskekroppen. Det er usikkert, hvilken en, der er mest medicinsk værdifuld, men det er klart, at THC har den ekstra ulempe (eller fordel det afhænger af dit synspunkt) at det gør dig høj. Da CBD ikke har den psykoaktive virkning, som THC har, mener mange at den må være den mest nyttige medicinske cannabinoid, i det mindste ud fra et praktisk synspumkt, fordi mængden skal være rigtig stor i forhold til behandling af alvorlige medicinske tilstande, såsom anfald eller kroniske smerter, og kan være på mange hundrede milligram om dagen. Hvis du bruger et stort doseringsniveau i forhold til CBD, så er der ikke noget problem, men 100 mg ren THC ville gøre de fleste mennesker til en zombie i mindst 12 timer, hvis de ikke kastede det op på grund af kvalme før da. Vi siger ikke, at THC ikke er medicinsk værdifuld, men der skal stadig arbejdes med området. Der er også tilfælde, hvor kombinationen af ​​begge giver en optimal medicinsk værdi. Det ser ud til, at der er meget konkurrence mellem de gamle producenter af "marijuana" (Cannabis ct. THC), der har forvandlet deres en gang ulovlige aktiviteter til store pengemaskiner i stater som Colorado og de relativt nye producenter på markedet, der koncentrerer sig om ekstrakter af Cannabis ct. CBD. Denne strid fører til misinformation, som bliver spredt i verden, og det skyldes manglen på information eller på grund af de økonomiske interesser.

Eksempler på forskellige falske udsagn

For eksempel vil du ofte høre udsagn som "CBD fra hamp er ikke af så høj kvalitet som CBD fra cannabis". Dette udsagn er falskt på to punkter. For det første er CBD fra hamp, det samme som CBD fra cannabis, fordi cannabis er simpelthen slægten for alle disse planter. For det andet er CBD et molekyle med en specifik tredimensionel struktur, den ved ikke, hvor den kommer fra. Den eneste nødvendighed, der er for at være CBD er dets unikke tredimensionale arrangement af dets atomer. Så det gør ikke nogen forskel, hvilken genetisk stamme der producerer CBD, hvis det er ren CBD, så vil den handle præcis på samme måde i kroppen, uanset hvor den blev isoleret fra.

Af andre påstande, som du kan finde, er ting som "CBD-ekstrakter fra hamp er ikke så gode som CBD-ekstrakter fra cannabis, fordi hamp ikke har de nødvendige terpener for entourage effekten." Denne påstand er også falsk, fordi igen hamp er cannabis, men at sætte den påstand på plads om entourage-effekten, så skal vi først have defineret, hvad det betyder. Entourage-effekten i cannabisverdenen refererer normalt til den forbedrede effektivitet af cannabinoiderne, der tilbydes ved inddragelsen af ​​plantens indbyggede terpener. Nogle vil også angive det mere generelt ved at henvise til den større effektivitet ved at bruge hele planteekstraktet i modsætning til blot en enkelt isoleret cannabinoid.I den æteriske olie og duftens verden vil vi dybest set kalde dette den synergistiske virkning, fordi i synergien af ​​alle molekylerne i æterisk olie har en mere fremtrædende virkning end blot summen af ​​dens individuelle dele. Hvad cannabisverdenen i vid udstrækning ikke har fundet ud af endnu, er, at det, de refererer til som terpenernes profil for cannabis, er simpelthen den essentielle olie af cannabis. Den essentielle olie er kun den flygtige organiske fraktion af planten opnået ved damp eller hydrodistillation. Den æteriske olie er en sekundær metabolit og bestemmer i grunden duften af ​​cannabisplanten. Der er bogstaveligt talt hundreder af genetiske stammer af cannabis, og hvis du har lugtet til de forskellige stammer, så ved du, at duften kan være mangfoldig. Men uanset lugten er den essentielle olie hovedsagelig typisk bestående af tre hovedterpener, nemlig myrcen, alfa-humulen og beta-caryophylen. Myrcen er en monoterpen, mens alpha-humulen og beta-caryophylen er sesquiterpener. Forskellen i lugt, uanset om den kommer fra "hamp" eller "marijuana" skyldes de forskellige forhold mellem disse komponenter sammen med variansen i alle de andre mindre terpen- og terpenoidkomponenter, som kan variere i hundredvis, hvis du analyserer og graver dybt nok. Det er ret sandsynligt, at du kan komme på tværs af to genetiske stammer, som kan have meget sammenlignelige essentielle olieprofiler, lugte stort set ens, og alligevel kan den ene have et højt indhold af CBD og den anden et højt indhold af THC. Hvis det ikke er naturligt forekommende, så kan det bestemt ske ved selektiv planteavl.

På det seneste snakker mange virksomheder om "cannabisterpeneisolater" og tilføjer dem til cannabisekstrakter for at få den ønskede entourage effekt. Disse er terpenfraktioner fra den faktiske CO2-udvinding af cannabis. Disse terpenefraktioner er meget dyre, men som køber så pas på, for det er ofte sådan, at det, der sælges på markedet, tit er billige terpene produkter, der kommer fra andre botaniske stoffer eller er endda syntetiske, og det er ret nemt for et laboratorium som vores at bestemme oprindelsen af terpener ved GC / MS analyse, da vores speciale er i terpen analyse af bogstaveligt talt hundreder af botaniske stoffer, og vi har måttet lære at opdage forfalskning i dem alle. Det bedste, der kunne bruges til entourage-effekten, ville simpelthen være den ægte cannabis-æterisk olie, der opnås ved dampdestillation af en række cannabisstammer, men typisk lavet på en produktionsskala fra lav cannabinoidbiomasse, da dampdestillationsprocessen er meget ødelæggende for plantematerialet og reducerer udvindingsudbyttet drastisk af de højt værdsatte cannabinoidholdige dele, hvilke bliver gemt ved andre ekstraktionsprocesser som CO2 eller butanekstraktioner.

Konklusion

Når det kommer til cannabisekstrakter, er det afgørende at være velinformeret. Cannabisindustrien er forholdsvis ny og den blomstrer. På grund af dette oplever industrien problemer med forfalskning i stor skala og direkte svindel, som de essentielle olieekstrakt industrisektorer oplevede for årtier siden. Cannabisbranchen er så ny og er afskåret fra de mere standardiserede virksomheder på grund af de lovlige hindringer. Folk har en enorm mangel på videnskabelig ekspertviden og information om cannabisverdenen, men vi håber på, at vi kan spille en vigtig rolle i forhold til at hjælpe dig med at få de rigtige oplysninger.


Nyhedsbrev