Hvad er medicinsk cannabis?

Hvad er medicinsk cannabis?

Cannabis sativa er en plante i hampefamilien, som også blot kan blive kaldt for almindelig hamp. Cannabis sativa indeholder flere forskellige forbindelser, der siges at have gavnlige medicinske effekter på både menneskets krop og sind. Det er præcis den samme plante, der også bruges til at fremstille de euforiserende stoffer såsom hash og marihuana. Der anvendes dog også i nogle tilfælde en anden plante, der bliver kaldt for Cannabis indica.

Til gengæld kan der i dag også findes andre cannabissorter, der har et lavt indhold af det psykoaktive stof THC. Disse sorter bruges eksempelvis til at fremstille industrielhamp.

Medicinsk cannabis omfatter i dag en bred betegnelse med alt lige fra cannabisblomster til cannabisolie, kapsler, tabletter m.m. Fælles for dem alle er dog, at disse produkter enten indeholder nogle dele af cannabisplanten, de aktive stoffer fra planten eller de syntetiske cannabinoider. Derudover bliver de alle også anvendt til at lindre forskellige sygdomme og tilstande.

Det er i dag lovligt i Danmark at anvende medicinsk cannabis. Det er derfor også muligt at få medicinsk cannabis på den helt lovlige måde. Du kan dog kun få medicinsk cannabis, hvis din læge har udskrevet en recept til dig, og du derefter går hen og køber det på apoteket.

Som læge i Danmark er der i dag flere muligheder for at give en recept på medicinsk cannabis. Disse muligheder omfatter:

Godkendt medicin

I dag kan der findes et enkelt godkendt lægemiddel ved navn Sativex, der er baseret på cannabis. Sativex er en form for mundhulespray, der bruges til behandling af spasmer ved eksempelvis multipel sklerose. I og med Sativex er et godkendt lægemiddel, så betyder det, at du altid kan være sikker på, hvad der er i selve medicinen, hvordan du skal bruge den, samt hvordan den er blevet fremstillet. Desuden har lægemidlet været igennem en officiel godkendelsesproces, hvorfor den er blevet testet under diverse forsøg for at være sikker på, at den overholder en række krav og regler.

Ikke godkendt medicin

Der findes også andre former for lægemidler såsom Nabilone og Marinol, der indeholder syntetisk fremstillede cannabinoider. Disse lægemidler er endnu ikke godkendte i Danmark. Dog har en læge mulighed for at søge om udleveringstilladelse, hvis lægen mener, at patienten har brug for denne type medicin. Lægemidlerne er dog godkendt i USA, hvorfor de kan blive importeret via USA, hvis Lægemiddelstyrelsen godkender lægens forespørgsel om tilladelse til at udskrive en recept til en patient.

Forsøgsordning med medicinsk cannabis

Den 1. januar 2018 begyndte en 4-årig forsøgsordning med medicinsk cannabis. Det betyder, at læger nu har fri ordinationsret, hvorfor det også gælder under forsøgsordningen med medicinsk cannabis. Det vil sige, at alle læger i de fleste tilfælde kan udskrive selve forsøgsordningens produkter til patienterne, hvis lægen ønsker at tage ansvaret for dette.

Derudover har Lægemiddelstyrelsen i Danmark også godkendt produkterne. Hvis du som patient har fået en recept fra din læge til medicinsk cannabis, så kan du købe og afhente det på dit apotek.

Hvis du ønsker at vide mere om de specifikke produkter, der indgår i denne forsøgsordning, så er der mulighed for at finde mere information om dette på internettet. Her vil du også have mulighed for at se priserne for de forskellige produkter. Priserne er dog til at starte med ret høje, men det forventes, at priserne løbende vil falde jo flere produkter, der kommer med i denne forsøgsordning.

Desuden har Lægemiddelstyrelsen valgt at skrive en vejledning til landets læger, så de kan finde ud af, hvordan de skal bære sig ad, når det kommer til medicinsk cannabis. I vejledningen står det beskrevet, at Lægemiddelstyrelsen vurderer, at medicinsk cannabis er relevant i forhold til smerter eller i forhold til patienter, der gennemgår kemoterapi. Dog kan lægerne sagtens udskrive en recept på medicinsk cannabis til andre patienter, hvis de bedømmer, at det er relevant.

Magistrelt fremstillet medicin med cannabis

Magistrelt fremstillet medicin med cannabis bliver tilberedt på et apotek til den enkelte patient. Dog kan medicinen kun afhentes med en recept fra din egen læge.

Hvad er THC og CBD?

THC er den psykoaktive forbindelse i cannabis. Det er ansvarligt for at gøre mennesker høje. Der er to menneskeskabte lægemidler kaldet dronabinol og nabilone, der er syntetiske former for THC. De er FDA-godkendte for at forhindre kvalme og opkastning hos mennesker, der modtager kemoterapi.

Læs mere om THC i denne artikel.

CBD eller cannabidiol er en anden forbindelse i cannabis, der ikke er psykoaktiv. CBD antages at være ansvarlig for størstedelen af de medicinske fordele. Der er blandt andet foretaget kliniske forsøg med det aktive cannabisstof CBD til epilepsipatienter. Det siges, at produktet Epidiolex, der indeholder CBD, kan være med til at hjælpe mennesker med epilepsi, hvorfor flere organisationer har ansøgt om at få produktet godkendt som et almindeligt lægemiddel.

Læs mere om CBD i denne artikel.

Hvad er forskellen på THC og CBD?

Nu ved du lidt mere om cannabinoider og den vigtigste bemærkelsesværdige forskel mellem de to aktive ingredienser, THC og CBD. Men lad os undersøge forskellene mellem de to forbindelser mere detaljeret for at se, hvorfor medicinsk cannabis typisk lægger mest vægt på CBD.

• Anti-psykotisk: Udover at være en ikke-psykoaktiv komponent, synes CBD at reducere THC's psykoaktive virkninger. Også, når CBD bruges alene, synes det at beholde sine ikke-psykotiske virkninger og kan bruges til behandling af blandt andet psykiske sygdomme.

• Angst: Ofte kan folk, der anvender cannabisprodukter med et højt indhold af THC, begynde at føle sig paranoide eller ængstelige. Undersøgelser har vist, at CBD kan annullere den angst, der ofte kommer ved at indtage cannabisprodukter med THC. Det er også blevet foreslået, at CBD har potentialet til at reducere generel angst.

• Søvn: Mange mennesker sværger til at bruge cannabis for at hjælpe dem med at få en god nats søvn. Det antages at være THC-indholdet, der skaber denne effekt. Nogle mener nemlig, at CBD er en smule vækkefremkaldende, så det rent faktisk hjælper dig med at holde dig vågen, så det er ikke et godt valg i form af sovemedicin. Dog er det ikke alle undersøgelser, der mener dette, da andre undersøgelser mener, at CBD-produkter også sagtens kan hjælpe med diverse søvnproblemer ligeså vel som THC-produkter kan.

Hvad kan medicinsk cannabis anvendes til?

I en nylig undersøgelse var de mest almindelige årsager, som folk brugte medicinsk cannabis til, følgende sygdomme og tilstande:

- Smerte
- Angst
- Depression
- Muskelspasticitet
- Inflammatoriske tarmsygdomme som Crohns sygdom
- Epilepsi

Flere undersøgelser har også påvist, at medicinsk cannabis er antiinflammatorisk, antikonvulsiv, antioxidant, neuroprotektiv og antipsykotisk. CBD-forbindelsen i medicinsk cannabis synes at være neuroprotektiv, når det kommer til sygdomme såsom Huntingtons, Parkinsons og Alzheimers sygdom og andre neurodegenerative tilstande og bevægelsesforstyrrelser.

Hvad er sundhedsfordelene ved medicinsk cannabis?

Der findes mere end 50 forskellige undersøgelser, der har studeret fordelene ved medicinsk cannabis. 66 % af disse undersøgelser fandt flere fordele ved medicinsk cannabis, mens 8 % fandt ingen fordele. De fleste undersøgelser er udført med henblik på medicinsk cannabis samt med et fokus på CBD. Fordelene ved medicinsk cannabis kan tilskrives påvirkningen af det endocannabinoide system, der findes i alle menneskekroppe. Dette system har mange effekter, herunder:

- Modulation af immunsystemet.
- Fremme neuroplasticitet.
- Følelsesmæssig og kognitiv modulering, herunder læring og motivation, appetit og fordøjelsesfunktion.
- Opretholde balance i kroppen.

Er der nogen bivirkninger af medicinsk cannabis?

Medicinsk cannabis kommer med minimale bivirkninger, når det anvendes i lave doser og omfatter:

- Tør mund
- Træthed

Ved meget højere doser indbefatter bivirkningerne følgende:

- Svimmelhed
- Paranoia
- Psykoaktive effekter inklusive humørsvingninger og hallucinationer.

Flere forskere og eksperter indenfor medicinalindustrien er bekymrede for cannabis’ skadelige virkninger blandt unge, fordi risikoen er større for den umodne hjerne og det neurologiske system. Bekymringer omfatter øget risiko for skizofreni og tab af IQ. Der er ligeledes bekymringer vedrørende sikkerheden ved kørsel under påvirkning af medicinsk cannabis.

Du kan læse mere om CBD og bivirkninger her.

Kan jeg blive afhængig af medicinsk cannabis?

De fleste undersøgelser tyder på, at der er en meget lav risiko for at blive afhængig af medicinsk cannabis, når det tages som anbefalet ved lave doser. Der er dog en bekymring for psykiske afhængigheder hos nogle brugere, og om dette ender med at udgøre et misbrug af cannabis i sidste ende. Nogle undersøgelser har foreslået, at CBD olie eksempelvis kan være nyttig som behandlingsmetode, når det kommer til afhængighed eller misbrug.

Doseringer og medicinsk cannabis

Der findes ikke nogen undersøgelser eller videnskabelig forskning, der forklarer, hvor store eller hvor små doser medicinsk cannabis, der skal til, når det kommer til de forskellige sygdomme og tilstande. Doseringen er nemlig meget individuel og skal derfor tilpasses til den enkelte person ved stille og roligt at starte med en mindre dosering. Doseringen kan herefter øges fra gang til gang, så der er mulighed for at finde ud af, hvordan din krop reagerer på den specifikke dosering.

Dog anbefales det dog altid, at du følger din læges instruktioner og anvisninger, når det kommer til doseringen. Hvis du er i tvivl om, hvordan den medicinske cannabis skal virke samt hvad effekten er, så er det en god idé at tage en snak med din læge om dette.

Hvis du aldrig har anvendt medicinsk cannabis før, så er det en fordel, hvis du starter med en meget lav dosis. Doseringen kan herefter øges i et langsomt tempo, så du ender med at få den ønskede virkning. Hvis du oplever eventuelle bivirkninger, så anbefales det, at du stopper med at anvende medicinsk cannabis med det samme.

Hvad er forskellen på medicinsk cannabis og rekreativ cannabis?

Der er flere forskelle mellem de to forskellige typer cannabis. Disse væsentlige forskelle omfatter:

• Medicinsk cannabis indeholder normalt et højere CBD-indhold end den rekreative cannabis. Det betyder, at når du tager det, får du ikke den "høje" følelse, der er forbundet med den rekreative cannabis. Selvom der ikke er nogen egentlig forskel mellem koncentraterne og blomsterne hos begge typer, er indholdet af de forskellige komponenter i de fleste tilfælde forskellige.

• Rekreative cannabis indeholder typisk et højere THC-niveau end medicinsk cannabis. Det betyder, at folk normalt anvender rekreativt cannabis for den "høje" effekt end fordelene.

Du har brug for en recept fra lægen for at få medicinsk cannabis. Rekreativ cannabis kan købes af mange forskellige mennesker - dog skal du være opmærksom på, at rekreativ cannabis i de fleste lande ikke er lovligt, hvorimod hvis du har fået en recept fra din læge til medicinsk cannabis, så er det helt lovligt.

Hvad er ulovligt medicinsk cannabis?

I dag sælges der meget cannabisholdig medicin også kendt som cannabisolie m.m. på internettet. Dog er der også mulighed for at finde dette i de fysiske butikker. På disse sider eller i de specifikke butikker bliver der sagt, at produkterne er helt lovlige samt kan anvendes som et kosttilskud. Dette er dog som regel ikke helt sandt, da disse olier ikke kan sammenlignes med lovlig medicinsk cannabis, der har gennemgået masser af forskellige godkendelsesprocesser.

Når det kommer til disse produkter, så er der stor uklarhed om, hvordan disse produkter er lavet samt, hvad de overhovedet indeholde. Disse produkter kan derfor indeholde alle mulige ting, der slet ikke er oplyst om på selve produktet. Desuden kan indholdet også være forskelligt fra den ene flaske til den anden flaske.

I og med selve udvindingsprocessen ikke bliver kontrolleret, så er det umuligt at være sikker på, om disse produkter kommer med livstruende eller ubehagelige bivirkninger. Det kan derfor ende med at være farligt for personer, der lider af bestemte sygdomme og tilstande, hvis de ikke ved helt præcist, hvad der er i selve produktet.

For at være helt sikker, bør du derfor aldrig købe ulovlig medicinsk cannabis, da det i sidste ende kan gå ud over dit helbred. Sørg derfor altid for at konsultere din læge for at høre om, hvad der er den bedste løsning for dig samt for at få lovlig og kontrolleret medicinsk cannabis.


Giv en kommentar

Kommentaren vil blive godkend, før den bliver vist på siden.

Nyhedsbrev